Børn har rettigheder -på grøndlandsk!

Dette er ikke en julekalender. Men det ligner, for der er 18 låger som man kan åbne. En usædvanlig og spændende opgave for Amnesty. Emnet her er FN's børnekonvention for grøndlandske børn. Hvad Amnesty ikke vidste da de kontaktede mig var, at jeg allerede under mit studie på Designskolen et helt semester arbejdede med at illustrere FN's Børnekonvention.  Sammen med folk fra Amnesty fandt vi på at jeg skulle lave en "plakat" (A2 format) udarbejdet efter samme princip som en julekalender med låger der kan åbnes. (Det er noget jeg altid har drømt om, hvorfor er det kun julekalendere der kan være lavet på denne måde?) Der er 18 låger med tegninger og håndskrevede tekster indeni. De 18 tekster er et udvalg af en forkortet udgave af Børnekonventions punkter. Skrevet på grøndlandsk selvfølgelig! Så har jeg prøvet det med! Hold da op nogle sjove lange ord man bruger på det sprog. På den ene side af lågen vises den positive side af sagen, hvad sker der når konventionen følges, på den anden side ses hvad konsekvensen er hvis den ikke følges. Til denne opgave har jeg måttet lave en del ressearch og samtaler med grønlændere og grøndlandskyndige.

Kommentarer